Workshop med Alex Fersbye og Svend-Erik Engh

Torsdag den 29/1 kl.19-22 har du mulighed for at deltage i en åben historiefortælle-workshop.960191_10151715883351062_1817826021_n

Alex Fersbye og Svend-Erik Engh er eksperter i at give konkrete, brugbare råd til at gøre din historie bedre, at fortælle den med liv og lyst og at inddrage publikum. Vel mødt. 100,- kr. og du er garanteret at få prøvet din historie for et lydhørt publikum.

Vinyl dobbelt LP

696_145956015571041_1074504838_n

Ny dobbelt vinyl LP på gaden foråret 2015 – kan også høres på digitale medier via kode, som du kun kan få ved at købe pladen. Bestil dobbelt LP til 150,- kr. på www.svenderikengh.com

Svend-Erik Engh er en historiefortæller, der er født engang midt i det 20. århundrede. Han tjener sine penge ved at være pædagogmedhjælper i Botilbud Ebberød i Birkerød. Emil Scharff Christensen født i slutningen af samme århundrede er ansat samme sted. Han er maler, musiker og komponist. Emil manglede en dag en tekst til noget musik, han havde skrevet. Det kom der en sang ud af. “She came out through the bathroom window”. Siden er der kommet flere sange til og i foråret 2015 kan du høre en samling helt originale sange på en dobbelt vinyl LP.


2. Summer is dead
3. Orange fungus
4. I saw her leaving
5. Dead man’s waltz
6. Steve’s dream
7. Harleen
8. She came out through the bathroom window
9. Sister
10. Carol
11. New york
12. In the eyes
13. Clive and the poor mans hat
NY dobbelt LP ude forår ‘15
Musik: Emil Scharff Christensen. Tekster: Svend-Erik Engh

Holes in the ground

Russia Siberia CraterHoles in the ground

Somewhere in Siberia

The world opens

There are large holes in the ground

The holes doesn’t open possibilities

For the future generations

 

A scientist tells me to worry

He can’t breath from all his anxiety

He can’t live a normal life

Because he knows and understand the signs

Told by those holes in the ground in Siberia

imagesSomewhere in a third world country

A mother embraces

One of the future generations

They do not care

About the holes in Siberia

 

Somewhere on this planet

I sit and wonder

If there is any connections

Between the holes in Siberia

The mother, the beloved child

And me. As far as I can tell

The connection between the three of us

Is not the scientist worrying like hell

But what is it then?

Artikel i www.kommunationen.dk

Brug storytelling som kommunikationsredskab i organisationen

En god historie kan få folk til at lytte og skabe identitet og fællesskabsfølelse. Derfor er storytelling i organisationer er et effektivt kommunikationsredskab, som skaber kortere vej fra ord til handling.

07.02.13 – af Stine Bjerre Herdel

Når man hører begrebet ”storytelling”, tænker man ofte på markedsføring. Historien om saltet fra Læsø, frugten fra den idylliske Fejø, frikadellen, ”der smager, som når mor laver den”. Som forbrugere er vi nemlig ikke kun til løsninger og produkter, der appellerer til fornuften, men snarere til produkter og løsninger med historier der taler til hjertet, fordi vi kan lide at identificere os med dem.

Storytelling er dog ikke kun relevant, når produkter skal tiltrække forbrugere. Det, storytelling kan, er at forme budskaber, der virker tiltrækkende, og det er mindst lige så relevant som kommunikationsredskab inden for organisationer. Her skulle budskaber og løsninger også gerne virke tiltrækkende og skabe identifikation. Netop her er den gode historie med til at forankre budskabet og til at formidle virksomhedens værdier og holdninger på en måde, så folk tager dem til sig og handler efter dem. Det har historiefortæller, Svend-Erik Engh flere års erfaring med:

– Når der sker forandringer i en organisation, er det altid forbundet med følelser, og derfor er det vigtigt, at forandringerne bliver kommunikeret med en historie, der taler til de følelser hos medarbejderne. Ofte er det jo ikke på grund af manglende engagement hos medarbejderne, at de måske ikke lige handler, som ledelsen kunne ønske, men fordi de ikke kan identificere sig med forandringerne, fortæller Svend-Erik Engh.

I organisationer arbejder han blandt andet med såkaldte ”springbrætshistorier”, der har til formål at få medarbejderne til at drømme med om den fremtidige udvikling. Her bruges historien således, at tilhørerne skaber indre billeder af, hvordan fremtidens muligheder kan realiseres.

Hvilke redskaber skal man bruge, når man fortæller historier?
– Man skal kunne stille sig op foran en forsamling og levere et budskab på en måde, som inviterer tilhørerne, så de faktisk lytter. Det er en aktiv kommunikationsform, hvor man går ind i en dialog med tilhørerne. Ikke dialog som ”spørgsmål-svar”, men ved at man i kraft af fortællingen aktiverer billeder i hjernen og skaber forestillinger og refleksioner. Man sætter f.eks. en scene og lægger op til, at folk tænker sig selv ind i samme situation. På den måde holder man publikum engageret.

Og så skal man lære at holde kæft. Det lyder måske mærkeligt, men et af de stærkeste redskaber til at aktivere tilhørernes hjerner er faktisk pauserne, så dem skal man lære at bruge. Meget kommunikation i dag handler om at fortælle mere, højere og større. Men pausen er meget mere aktiverende, fordi den bruger det, som ikke bliver sagt, til at skabe forestillinger hos tilhørerne.

Hvorfor er fortællingerne et godt kommunikationsstrategisk redskab netop for en organisation?
– For det første er det sjovt. Og der er ikke så mange steder i en virksomheds eller organisations liv, hvor man kan sige, at noget er sjovt. Her får man en legende energi ind i kommunikationen. Man bruger fantasien.

For det andet vil du opleve den her respons fra lytterne, hvor du får en helt anden feedback. For de har det også sjovt. Der foregår noget, og det bliver vedkommende. Og når noget er vedkommende for folk, er der langt større chance for, at de rent faktisk også går ud og handler i overensstemmelse med dit budskab.

Hvorfor er en god fortælling med til at motivere folk og forankre budskaber?
– Fordi folk føler sig inddraget. Det gør de blandt andet fordi, rent fysiologisk sker der det, at man får en anden del af hjernen aktiveret. Kroppen og følelserne bliver aktiveret, og det gør at du lytter mere aktivt og lagrer og bearbejder budskaber anderledes. Du får samme følelse, som når du hører et godt eventyr, hvor det gode kæmper en spændende kamp og vinder over det onde. 

I hvilke typiske situationer kan en virksomhed eller organisation bruge storytelling?
– Det kan bruges i mange situationer, men f.eks. ved kick-off-møder eller når store årsplaner skal fremlægges af virksomhedens ledelse. Det virker godt at skabe billeder, når vi skal i gang med at forandre os og orientere os mod nye mål. Når vi vil motivere folk omkring noget eller have dem til konkret at gøre noget.

Man kan også bruge det på den måde, at man for medarbejderne til at fortælle små historier. Det kan man bruge alle steder, men der er et kendt eksempel fra en række skolefritidsordninger og børnehaver, hvor  Hanne Aaling Risager har arbejdet med at få medarbejderne til at fortælle hinanden historier fra hverdagen om ting, der virker, og på den måde finder frem til stolthed og fornyet handlekraft.  Det er meget mere hensigtsmæssigt end at snakke om det, som ikke virker.

Man kan også bruge storytelling i forbindelse med kriser. F.eks. når man lige har fyret 25 medarbejdere. Ledelsen kan samle folk og fortælle om forløbet og situationen. Følelserne og værdierne. Og så få medarbejderne med til at fortælle om: hvem er vi i virksomheden? Hvor står vi nu efter det, vi lige har oplevet. Har vi lært noget, og hvad skal vi arbejde videre med?

Historier skaber jo også sammenhold, når dine medarbejdere fortæller historier om gode oplevelser og mindre gode oplevelser og udveksler erfaringer.

Hvad skal man passe på med, når man bruger storytelling? Hvornår går det galt?
– Man kan selvfølgelig ikke bare fortælle solstrålehistorier i en lind strøm, men sørge for at være realistisk og tilpasse sig virkeligheden, som kunderne og medarbejderne må forventes at opleve den. Det kan gå rigtig galt, hvis folk opdager, at virkeligheden ikke står mål med historien, for det skader i høj grad troværdigheden.

Man skal også huske, at det moderne publikum er skolede, så historierne må ikke blive for kunstige eller åbenlyst gennemskueligt. Du må ikke tale hverken op eller ned til folk. Det kræver, at man har en god fornemmelse for dem, man taler til.

Storytelling er aktiverende og inddragende, derfor er det også vigtigt, at du selv er en god lytter. Hvis du ikke lytter og tager til dig, så kan det være lige meget, og så virker det falsk.

Det er også utrolig vigtigt, at man ALDRIG bruger det, man så får at høre, imod folk. Man må som leder erkende folks fortællinger og oplevelser, hvis man vil bevare deres tillid og tryghed. Det går ikke, at man bagefter stiller folk til regnskab for det.

Og rent lavpraktisk: Power Point forstyrrer de indre billeder og kommer til at dominere frem, for de billeder, du skaber i folks indre biograf. Så hvis du vil have størst effekt af din fortælling, så drop dine slides.

Kan man bare sætte en hvilken som helst person til at stille sig op foran et stort publikum og fortælle historier?
– De fleste kan fortælle historier fra deres hverdag, men ikke alle kan stille sig op foran en stor forsamling og fortælle en aktiverende, kreativ historie – uden slides eller noget. Du står jo der ”nøgen” med din krop og din stemme.  Så det kræver, at man tør stille sig op og har lyst til at fortælle, og at man kan hvile i det.  Det kan man som regel lære.

Der er dog kun en måde at blive rigtig god på – og det er at fortælle. Begynd med at finde på historier og fortæl dem til dine børn – uden en bog. Eller fortæl om dine egne erindringer – følelser og erkendelser. Det er i hvert fald et nemt sted at begynde. Du var der jo selv.

Tags: Personlig kommunikationIntern kommunikationLedelseskommunikationBranding

she came out through the bathroom window

she came out through the bathroom window

Lyrics by Svend-Erik Engh og Emil Scharff Christensen:

She came out through the bathroom window

 

She came out through the bathroom window

The war was all around

She never heard a whisper, she never heard a sound

The war was all around

 

It was like a waterfall

And the rainbow was so clear

 

Allthough the canons fired

She felt no fear

‘Cause she had heard the music in her ear

 

She had a thing for nature

Had all it’s life and love

The thing you could compare to the life above

Water pouring tenderly

Was something she could hear

And the pretty birds singing in her ears

 

She left the land and went soft and sweet

She still haven’t been seen to this day

She left from here, but she must be somewhere

Maybe she is just floating in the air

Christianshavns Fortællefestival

For andet år i træk inviterer Alex Fersbye og Svend-Erik Engh publikum i Christianshavns Beboerhus til fortællefestival i beboerhusets dejlige sal.

christianshavnsfestivaljan
jan blake, storytelling

Vi disker op til fest med nogle af de bedste historiefortællere fra Danmark, Sverige og England.

Festen starter fredag eftermiddag ḱl. 15.30 og slutter lørdag kl. 23.

Program

Køb billetter her

 Beboerhusets vil i de to dage, festivalen varer, være fyldt med festklædte historiefortællere og ligeså festklædt publikum. At være festklædt vil i denne forbindelse sige, at fortællerne har smurt mundlæderet og at publikum har iklædt deres bedste lytteører. Så vil fortællefesten sprudle.

Jan-BlakeFestivalen får fornemt besøg i år. Jan Blake, som er en prisbelønnet engelsk storyteller, der har opnået anerkendelse som en af Europas bedste kvindelige storytellere, kommer til Christianshavn. Fredag eftermiddag vil Jan Blake vise, hvordan 6 danske historiefortællere kan udvikle deres kunnen som historiefortællere i en åben Masterclass. Her publikum velkomne til at komme ind og se Jan arbejde med de 6 danske historiefortællere. Master Classen vil foregå på engelsk.

Jan er kendt for en dynamisk fortællestil med en enorm musikalitet. Hendes fortællinger er dybe og hun skaber en levende dialog med sine lyttere gennem et meget klart kropssprog. Hun arbejder ubesværet med musik og er i det hele taget en stor oplevelse på en scene. Vi ser frem til at vise Jan Blake for publikum i Christianshavns Beboerhus.

Om aftenen vil Jan Blake fortælle sine vidunderlige historier om stærke kvinder, der kaster sig ud i eventyr. Især glæder jeg mig til at høre historien om leopardkvinden, der forvandlede sig til en leopard, dræbte en hjort, som hendes mand havde bestilt og derefter forvandlede sig til kvinde igen. Alt sammen mens hendes mand sad oppe i trætoppen af skræk for leoparden.

Aske-fotoUd over Jan Blake byder fredagen på et sandt overflødighedshorn af fortællere fra hele Danmark. #AnnemarieKrarup, #MaarianeJosefsen, #ChanetDeleuran,  #MarianneChristensen, #AskeEbbesen, #NanKrintel, #JensPeter Madsen,  #PerHammerich, #MaleneRose, #HanneHvass og #JanHansen er den imponerende række af danske fortællere, du finder på plakaten fredag aften.

Lørdag starter med en workshop i historiefortælling. For begyndere, lettere øvede og øvede fortællere. Vi sammensætter et program, der tager hensyn til deltagernes forudsætninger. Du kan tilmelde dig workshoppen ved at skrive til afersbye (att) hotmail.com.

Derefter er der fortællefrokost. Hvis du fortæller en historie, giver festivalen en sandwich + drikkevarer. Hvis du bare vil lytte, koster en sandwich 50,- kr.

Eftermiddagen og aftenen er en eksplosion af fortællere og fortællinger i alle regnbuens farver.

carstenislingtonVi ser frem imod at præsentere en broget skare af fortællere, bl.a. Carsten Islington, gammel fortælleræv fra Langeland, men lur mig om der ikke kommer en storbyhistorie. Anders Shagemba, som er en lokal dansk/afrikansk fortæller med en tromme som en central del af hans optræden, Lisbeth Lund, som er en af Nordkystfortællerne og derfor med garanti for den gode underholdende historie, Birgitta Hult fra Sverige,

Festivalen er støttet af Lokalrådet Christianshavn under Københavnd Kommune.

Historiefortæller og underviser i historiefortælling Svende Engh